Den Danske Forsvarsindustri

Den danske forsvarsindustri har oplevet høje vækstrater de seneste år. Fra 2005 til 2007 steg den danske våbeneksport med 50 pct. om året til en samlet værdi af 1,5 mia. DKK. Udover den rene våbeneksport anslås det desuden, at danske virksomheder hvert år eksporterer forsvars- og sikkerhedsrelaterede produkter for over 20 mia. danske kr.¹

Vækstpotentialet for den danske forsvars- og sikkerhedsindustri ser umiddelbart ud til at være stort. Særligt har EU’s og USA’s høje fokus på sikkerhed og bekæmpelse af terror resulteret i stigende efterspørgsel af forsvars- og sikkerhedsteknologiske løsninger til at imødegå denne udfordring.

Som et eksempel har EU besluttet at investere 2 mia. DKK om året i forskning af sikkerheds- og antiterrorteknologi. Hertil kommer de meget store investeringer i nyt forsvars- og sikkerhedsmateriel, som det danske forsvar har planlagt de kommende år, og som kan medføre en øget volume i fremtidens industrisamarbejdsaftaler². Udenlandske leverandørers forpligtelser til at lægge forsvars- og sikkerhedsrelaterede ordrer i Danmark ligger på nuværende tidspunkt på 5,3 mia. DKK.

Selvom den danske forsvars- og sikkerhedsindustri globalt set er en meget lille aktør, har den en række vigtige styrkepositioner inden for bl.a. avanceret software samt kommunikations-, overvågnings- og radarteknologi, der med det forhøjede fokus på civil sikkerhed og terrorbekæmpelse må antages at have et stort fremtidigt potentiale.

For at udnytte de danske styrkepositioner samt udbrede kredsen af virksomheder, som potentielt set kan drage nytte af et industrisamarbejde, har Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) i 2008 revideret anvendelsesområdet for industrisamarbejder. Tidligere kunne industrisamarbejder udelukkende omfatte direkte forsvarsrelaterede produkter. I dag er aftalerne udvidet til også at kunne omfatte produkter til civil luft- og rumfart samt civile sikkerhedsopgaver såsom overvågning af havne og lufthavne³.

Trods den stærkt stigende efterspørgsel, og den danske forsvars- og sikkerhedsindustris umiddelbare potentialer, er der dog kun sket en begrænset vækst i selve industrien. Den danske forsvarsindustri domineres stadig af en lille håndfuld virksomheder. Der er reelt meget få danske virksomheder, der er gearet til at levere til store udenlandske forsvars- og sikkerhedsindustrier. Hermed risikerer dansk erhvervsliv at gå glip af et stort eksport- og udviklingspotentiale.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har på denne baggrund ønsket at få kortlagt og analyseret den danske forsvarsindustri og få identificeret barrierer, potentialer og strategiske udviklingsperspektiver. Dette særligt i forhold til at få identificeret vækstpotentialer i forbindelse med revideringen af rammerne for industrisamarbejde.

De nye udvidede rammer for industrisamarbejder er et bidrag til den fortsatte udvikling af industrien, men kan ikke alene sikre, at flere danske virksomheder får afgørende fodfæste på det internationale forsvars- og sikkerhedsindustrielle marked.

To helt grundlæggende problemstillinger er, at størstedelen af den danske forsvars- og sikkerhedsindustri er fragmenteret og består af små virksomheder. Der er alt for få systemleverandører i Danmark, det vil sige virksomheder, der kan leverer sammensatte og forholdsvist komplekse produkter og systemer. Langt hovedparten af de danske forsvars- og sikkerhedsrelaterede virksomheder er såkaldte komponentleverandører eller traditionelle underleverandører, der producerer forholdsvist simple delkomponenter.

Alt i alt betyder det, at det reelt er meget få virksomheder, der har den nødvendige volumen og ekspertise til at kunne blive underleverandører til de store internationale forsvars- og sikkerhedsindustrier. Fragmenteringen og den manglende volumen har samtidigt den naturlige konsekvens, at markedsføring og synlighed på det internationale marked besværliggøres.

For nye virksomheder med interesse for det forsvars- og sikkerhedsindustrielle marked eksisterer der desuden en række afgørende markedsbarrierer. Det er udfordringer, som særligt gør det svært for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) at få fodfæste på markedet. Grundlæggende er det de meget langsigtede, men nødvendige, investeringer i certificeringer, kvalitetsstyringssystemer, markedsføring, netværksopbyggelse og samarbejde med vidensinstitutioner, der er den store udfordring for SMV’erne.

Et øget samarbejde bl.a. omkring kapacitet, kvalitet, synlighed, viden og udvikling ser derfor ud til at være et af de vigtigste svar, på de udfordringer den danske forsvars- og sikkerhedsindustri står overfor. Særligt blandt de små og mellemstore virksomheder er interessen og behovet for flere netværks- og klyngelignende samarbejder stort, men de små virksomheder magter dog meget sjældent selv at initiere og drive netværksprocesser. Ydermere er det en vanskelig proces at skabe tillid og samarbejde mellem tidligere konkurrenter – særligt i en lille branche, hvor de fleste kender hinanden.

Øget samarbejde kræver derfor håndgribelige incitamenter og lederskab. Her kan der være behov for offentligt engagement, f. eks. i form af projektmidler, der kan styrke incitamentet og mulighederne for samarbejde og klyngedannelser. Det er dog vigtigt, at det er industrien selv, der driver de konkrete samarbejdsinitiativer, så medejerskab og relevans altid sikres. Succesfulde klyngedannelser opstår sjældent på politikeres skriveborde, men derimod i relation til reelle markedspotentialer og konkrete produktions- og udviklingsprojekter.

Derfor ligger der også et særligt ansvar på de større og veletablerede danske forsvars- og sikkerhedsindustrier – systemleverandørerne – i forhold til at være de drivende lokomotiver i samarbejdsprocesser og klyngedannelser. Det er nemlig oftest kun systemleverandørerne, som har de helt store projekter, der kan virke som motivator og magnet for de mange forskellige underleverandører.

Konkret kunne man forestille sig en række regionale forsvars- og sikkerhedsrelaterede klyngeinitiativer med udgangspunkt i henholdsvis Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syd og Region Hovedstaden. Koncentrationen af virksomheder og arbejdspladser relateret til forsvars og sikkerhedsindustrien i Aalborg, Århus, Sønderborg og Storkøbenhavn giver en god naturlig grobund for netværks- og klyngeinitiativer i disse regioner. Der eksisterer allerede i dag en række netværk og spæde initiativer inden for forsvars- og sikkerhedsindustrien, og i både Nord- og Midtjylland og på Fyn er der på nuværende tidspunkt klyngelignende initiativer på vej.

For at skabe den nødvendige politiske og virksomhedsmæssige opbakning til netværk og klyngeinitiativer er den regionale/lokale tilgang betydningsfuld. Det er dog vigtigt at have for øje, at den største konkurrencetrussel for de danske virksomheder på forsvars- og sikkerhedsområdet reelt set ikke kommer fra andre danske virksomheder, men fra de store udenlandske forsvarsindustrier. Det er derfor nødvendigt, at man på nationalt plan formår at skabe tillid og samarbejde mellem de mange forskellige initiativer og organisationer inden for forsvars- og sikkerhedsområdet, således at industriens internationale konkurrenceevne og synlighed skærpes. Skal den danske forsvars- og sikkerhedsindustri markedsføre sig på de helt store forsvarsindustrielle markeder som det amerikanske, er det nødvendigt med et samlet ansigt udadtil.

Særligt på det erhvervsorganisatoriske plan ser der ud til at være behov for bedre koordinering og mere samarbejde. En lang række officielle netværk og organisationer som FAD, CenSec, Team Gripen DK og JSF Team DK er skudt op parallelt. Flere af de toneangivende virksomheder er medlem af samtlige netværk, og det understreges fra flere sider, at det eksempelvis ikke giver mening, at de forskellige spillere arrangerer eksport fremstød uafhængigt af hinanden. FAD og CenSec har dog også indledt drøftelser omkring deres indbyrdes roller og mulige samarbejde.

Tidligere var forsvarsindustrien ikke noget populært erhvervspolitisk emne. De seneste par år har dette dog ændret sig, og potentialerne og betydningen af forsvarsindustrien er i stigende grad blevet anerkendt på det erhvervspolitiske niveau. Virksomhederne i forsvarsindustrien understreger, at den politiske opbakning er vigtig for branchens fortsatte udvikling. Det er vigtigt, at det konstruktive erhvervspolitiske fokus holdes, og at det også bredes ud til de erhvervspolitiske aktører i regioner og kommuner. De mange spirende regionale initiativer rettet mod forsvars- og sikkerhedsindustrien tyder dog på, at dette allerede er ved at ske.