Udenlandske forsvarsleverandørers udestående forpligtelser til industrisamarbejde i Danmark har passeret 30 mia. kr. Beløbet er næsten tredoblet siden december 2025 og kan vokse yderligere, når de store danske luftforsvarsanskaffelser omsættes til kontrakter og aktivitet.
Den danske oprustning sender store beløb til udenlandske producenter af missiler, køretøjer, sensorer og andet militært materiel. Men en del af indkøbene udløser samtidig krav om, at leverandørerne skaber forsvarsindustriel aktivitet i Danmark. Ifølge en Ritzau-opgørelse, som blev offentliggjort mandag morgen, er de aktuelle udestående forpligtelser nu på mere end 30 mia. kr.
Christoffer Husted Rasmussen, partner i EY-Parthenon, oplyser til Ritzau, at saldoen i december 2025 var 11,1 mia. kr. På mindre end ni måneder er den dermed blevet næsten tre gange så stor. Udviklingen afspejler både tempoet i Forsvarets anskaffelser og størrelsen på de kontrakter, Danmark indgår med udenlandske hovedleverandører.
Forpligtelser er ikke en kontant pulje
De 30 mia. kr. skal ikke forstås som penge, der står klar til udbetaling til danske virksomheder. Der er tale om kontraktlige forpligtelser, som udenlandske leverandører skal afvikle gennem godkendt aktivitet i den danske forsvarsindustri. Det kan blandt andet være køb af komponenter, udviklingssamarbejde, teknologioverførsel, vedligeholdelse eller andre leverancer, der styrker relevante danske kompetencer og kapaciteter.
Erhvervsstyrelsen offentliggør en oversigt over de aktive aftaler, de udenlandske leverandører og deres resterende forpligtelser. Aftalerne fastlægger beløb, tidsfrister og de områder, hvor aktiviteten skal gennemføres. En høj samlet saldo er derfor et mål for potentielt arbejde, men ikke en garanti for, at bestemte danske virksomheder får ordrer.
Muligheden afhænger af, om danske leverandører kan matche de tekniske, sikkerhedsmæssige og kommercielle krav. For virksomheder uden erfaring fra forsvarsmarkedet kan adgangsbilletten være krævende. Certificeringer, informationssikkerhed, dokumentation, sporbarhed og nye produktionsprocesser kan kræve betydelige investeringer, før en virksomhed er klar til at levere.
Luftforsvar kan løfte beløbet markant
Joachim Finkielman, direktør for DI Forsvar og Sikkerhed, vurderer, at alene Danmarks nye jordbaserede luftforsvar kan udløse industrisamarbejdsforpligtelser på 35-40 mia. kr. Han anslår samtidig den nuværende årlige omsætning i den danske forsvarsindustri til omkring 12 mia. kr. Hvis potentialet skal omsættes til varig dansk kapacitet, kræver det derfor både flere leverandører og en betydelig opskalering hos de virksomheder, der allerede arbejder på forsvarsområdet.
Danmark har valgt flere forskellige systemfamilier til det kommende lagdelte luftforsvar. Erhvervsstyrelsens oversigt omfatter Diehl Defences IRIS-T SLM, MBDA’s VL MICA og SAMP/T samt Kongsbergs NASAMS. Thales er desuden knyttet til SAMP/T. Det åbner mulige danske arbejdsområder inden for blandt andet kommando- og kontrolsystemer, sensorer, elektronisk krigsførelse, software, cyberteknologi, ammunition, mekaniske komponenter, vedligeholdelse og træning.
Netop bredden er vigtig. Industrisamarbejdet er ikke kun relevant for traditionelle våbenproducenter. Virksomheder med dual-use-teknologi, avanceret produktion, elektronik, software, energi- og kommunikationsløsninger kan også komme i betragtning, hvis deres produkter kan indgå i de udpegede strategiske teknologiområder.
Fra mulighed til produktionskapacitet
Den kraftige vækst i forpligtelserne skaber et pres for at få identificeret egnede danske samarbejdspartnere hurtigt. Udenlandske hovedleverandører skal kunne finde virksomheder, som kan levere i den nødvendige kvalitet og skala, mens danske virksomheder skal kunne se konkrete indgange til programmerne og forstå de særlige krav på forsvarsmarkedet.
For dansk forsvars- og erhvervspolitik bliver opgaven derfor at sikre, at de store udenlandske anskaffelser ikke alene giver nye operative systemer, men også opbygger kompetencer, forsyningssikkerhed og vedligeholdelseskapacitet i Danmark. Den udestående saldo på over 30 mia. kr. viser, at markedet allerede er betydeligt. Den afgørende prøve bliver, hvor stor en del af potentialet der ender som konkrete udviklingsprojekter, produktionsordrer og langsigtede leverandørrelationer i den danske industri.
Ingen har kommenteret.
Vær den første til at lave en kommentar.