Letland gør klar til nye forsvarsinvesteringer Letland gør klar til nye forsvarsinvesteringer
Det lettiske parlament (Saeima) har besluttet, at landet skal øge dets forsvarsbudget, så de når det fremsatte NATO-mål om, at 2 pct. af medlemslandenes... Letland gør klar til nye forsvarsinvesteringer

Det lettiske parlament (Saeima) har besluttet, at landet skal øge dets forsvarsbudget, så de når det fremsatte NATO-mål om, at 2 pct. af medlemslandenes BNP anvendes til forsvar og 20 pct. til forsvarsinvesteringer. Dette vil betyde, at Letland vil være et af de få NATO-lande, som lever op til målene, og gør derfor lande som USA, Grækenland, Estland, Storbritannien, Rumænien og Polen selskab. Den politiske beslutning om at anvende 2 pct. af landets BNP på forsvarsområdet betyder, at det lettiske forsvar står til en betydelig opgradering af forsvarsmateriel. Letlands forsvarsinvesteringer kommer til at række over en bred skare af områder, hvorfor der er god mulighed for, at det kan komme danske forsvarsproducenter til gode.

I 2016 udgjorde Letlands forsvarsbudget 1,4 pct. af landets BNP. Dette tal blev forøget til 1,7 pct. i 2017, og en forøgelse til 2 pct. af BNP i 2018, betyder at landet vil være bedre rustet til at imødegå det skiftende trusselsbillede. Som det fremgår af nedenstående infografik, som Forsvarsindustri.dk har modtaget fra Letlands forsvarsministerium, vil Letlands forsvarsbudget blive hævet til 576,34 mio. euro, med yderligere stigninger forventet i 2019 og 2020.

Ifølge det lettiske forsvarsministerium har forsvarsbudgettet for 2018 tre overordnede linjer: (1) investeringer, (2) vedligeholdelse og (3) personelomkostninger.  De nye forsvarsinvesteringer forventes at udgøre 43 pct., mens henholdsvis vedligeholdelse og omkostninger til personel respektivt forventes at udgøre 24 pct. og 33 pct.

Forsvarsinvesteringerne vil blive placeret i flere centrale områder, som skal være med til at sikre et mere robust og moderne forsvar. Områderne omfatter bl.a. oprettelse af en brigade, air policing og luftforsvarskapaciteter, C2 og krisekommunikationsudstyr, taktisk lufttransport, NAF, indirect fire support, bedre rekognosceringskapaciteter på operationelt og taktisk niveau, udvidelse af hjemmeværnets kapaciteter samt rapid response kapaciteter.

I slutningen af november 2017 havde det danske udenrigsministerium arrangeret et markedsbesøg til Letland og Litauen, hvor virksomheder fra den danske forsvarsindustri havde mulighed for at møde repræsentanter fra de respektive landes forsvar samt lettiske og litauiske forsvarsproducenter. Under markedsbesøget var deltagerne bl.a. på den danske ambassade i Riga, hvor de blev præsenteret for investeringsområderne samt de opdaterede indkøbsprocedurer fra Letlands forsvarsministerium.

Den danske ambassadør i Letland, Hans Brask, var vært under arrangementet i Riga, og ambassaden havde sørget for, at der var god mulighed for, at danske virksomheder kunne indgå i dialog med de lettiske beslutningstagere for landets kommende forsvarsinvesteringer. Investeringerne i den lettiske forsvarssektor skaber en interessant mulighed for danske virksomheder til at træde ind på det baltiske marked, og markedsbesøget åbnede op for, at danske virksomheder kunne præsentere deres produkter og ydelser for de lettiske forsvarsrepræsentanter. Forsvarsindustri.dk er i dialog med repræsentanter fra de baltiske landes forsvarsministerier, og vi vil følge udviklingen tæt i forbindelse med de kommende forsvarsinvesteringer.

Ingen har kommenteret.

Vær den første til at lave en kommentar.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *