


Tre franske forsvarsproducenter – Nexter, Renault Trucks Defense og Thales – skal producere mere end 300 nydesignede pansrede mandskabsvogne til det franske forsvar, har virksomhederne annonceret. De nye pansrede mandskabsvogne bliver omkring platformen Griffon – en 6×6 multi-rolle mandskabsvogn samt 6×6 Jaguaren, som er armeret med en 40mm kanon og anti-kampvogne missiler.
Griffon forventes at erstatte VAB Hot vognene, som på nuværende tidspunkt anvendes af det franske forsvar, mens Jaguaren skal supplere den franske hærs letvægtskampvogne.
Den oprindelige produktionsordre fra DGA, som er det franske forsvars indkøbsagentur, lyder på 319 stk. Griffon og 19 stk. Jaguarer. Ordren kommer blot efter 27 måneders udvikling af køretøjerne under regeringens SCORPION program. Jean-François Pellarin, direktør for SCORPION programmet inden for gruppen der skal bygge køretøjerne, udtaler:
Vi er stolte af dette nye tegn om tillid fra det franske indkøbsagentur (DGA), og vi kan ikke vente med at starte produktionen af dette nye udstyr, som vil føre hærens operationelle kapaciteter ind i fremtiden.
Leverancen af de pansrede mandskabsvogne forventes at begynde allerede til næste år, hvor de første eksemplarer af Griffon-modellen vil stå klar, mens leverancen af Jaguar-modellen forventes at begynde i år 2020.
Ingen har kommenteret.
Vær den første til at lave en kommentar.