Saab skal hjælpe Northrop Grumman med AESA radarer Saab skal hjælpe Northrop Grumman med AESA radarer
Saab har modtaget en kontrakt på USD 18,6 mio. til at yde support til Northrop Grumman i forbindelse med produktion af landbaserede radarsystemer til... Saab skal hjælpe Northrop Grumman med AESA radarer

Saab har modtaget en kontrakt på USD 18,6 mio. til at yde support til Northrop Grumman i forbindelse med produktion af landbaserede radarsystemer til det amerikanske Marine Corps.

saab-northrop-grummanKontrakten omhandler support ved produktion af den første landbaserede, multimissions aktive elektroniske scan array radar (AESA) til det amerikanske forsvarsministerium. Når den står færdig skal radaren anvendes til luftforsvar, landbaseret våbenlokation og kontrolmissioner af lufttrafik.

Erik Smith, CEO for Saab Defence and Security USA, udtaler i en pressemeddelelse:

Med denne kontrakt vil Saab forsat spille en væsentlig rolle med at forsyne denne kapabilitet til det amerikanske Marine Corps.

Kontrakten blev givet til Saab af Northrop Grumman, som blev valgt som den primære leverandør af radarløsningen til det amerikanske forsvarsministerium. Arbejdet inkluderer bl.a. levering af større subsystemer og udvikling af software for de næste ni enheder. Saab skal levere de første seks systemer ifølge kontrakten. Næste leverance forventes at begynde i 2018. Erik Smith udtaler desuden:

Saab’s efterprøvede evner i at levere innovativ radarteknologi og højtydende løsninger, både fra os selv og i samarbejde med amerikanske virksomheder, forbliver et stærkt fundament for vores virksomhed og styrker vores ledende rolle som leverandør af radar- og sensorsystemer på det globale marked.

Northrop Grummans AN/TPS-80 Ground/Air Task Oriented Radar program, også kendt som G/ATOR, sigter efter at levere en bred vifte af detektionsmuligheder til de amerikanske marinesoldater. Udover at holde tropperne sikre på kamppladsen, siger Northrop Grumman at projektet drastisk vil reducere operations- og vedligeholdelsesomkostninger, sammenlignet med eksisterende radarsystemer.

Ingen har kommenteret.

Vær den første til at lave en kommentar.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *