Saab udvider med kontor i Danmark Saab udvider med kontor i Danmark
Den svenske forsvarsproducent Saab åbner nu et nyt kontor i Danmark. Det sker som led i dets forretningsstrategi om at udvide dets område på... Saab udvider med kontor i Danmark

Den svenske forsvarsproducent Saab åbner nu et nyt kontor i Danmark. Det sker som led i dets forretningsstrategi om at udvide dets område på højteknologisk kommunikationsudstyr til forsvar og det civile beredskab i Danmark.

Saabs nye kontor, som er beliggende i Sønderborg, bliver indviet af den danske forsvarsminister, Peter Christensen, på fredag. Heino Lundgren, CEO af Saab Danmark og chef for Saab Communication Solutions, udtaler:

Vi ønsker at udvide vores tilstedeværelse i Danmark og tilføre Saabs innovative og højteknologiske systemer og løsninger for forsvar og beredskab til det danske marked.

Saab i Danmark er ved at undergå en transformation fra produktleverandør til løsningsleverandør, som kan tilbyde komplet systemintegration af avancerede kommunikationssystemer, eller TactiCall, for nationale og internationale militær- og civile aftagere.

I de sidste fire år har den svenske forsvarsproducent mere end fordoblet dets omsætning på dette forretningsområde, og har i den forbindelse ekspanderet deres medarbejderantal med mere end 30 nye ansættelser – en forøgelse af medarbejderstaben på mere end en tredjedel.

Den svenske forsvarsproducent er blandt verdens førende leverandører af højteknologisk udstyr til forsvarsindustrien og det civile beredskab. Den danske gren af forsvarsproducenten har i alt 65 medarbejdere ansat.

Ingen har kommenteret.

Vær den første til at lave en kommentar.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *