Danmarks nye jordbaserede luftforsvar har nået en afgørende operativ milepæl. Air Defence Wing på Flyvestation Skalstrup kan nu deployere, opstille og betjene NASAMS-systemet i terrænet, og enheden oplyser, at den kan engagere et identificeret mål med et guidet missil, hvis ordren gives.
Udviklingen betyder, at Danmark igen råder over en fungerende jordbaseret luftforsvarskapacitet efter en opbygning, der er gennemført på under et år. Enheden er etableret fra bunden, personellet er uddannet i tæt samarbejde med Norge, og de første danske instruktører er nu selv i stand til at uddanne nye besætninger.
Fra uddannelse til operativ enhed
Den operative status er nået med et NASAMS-system, som Danmark har leaset af Norge for én norsk krone. Systemet anvendes både til uddannelse og til at opbygge de procedurer, der skal gøre Air Defence Wing i stand til at indgå i det nationale luftforsvar.
Under en deployering i terrænet nær Skalstrup træner soldaterne hele kæden fra placering af radar og kommandovogn til klargøring af affyringsrampe og missiler. Det modulære system forbinder sensorer, ledelse og affyringsenheder, så besætningen kan opdage, identificere og bekæmpe luftmål.
Eskadrillechefen beskriver enheden som operativ og i stand til at affyre mod et identificeret mål. Samtidig understreger han, at organisationen fortsat befinder sig tidligt i sin udvikling. Hver deployering bruges derfor til at justere arbejdsgange, fordele roller og opbygge erfaring med systemet under realistiske forhold.
Norsk samarbejde har accelereret opbygningen
Norge har spillet en central rolle i den danske genopbygning af jordbaseret luftforsvar. Danske soldater gennemførte den første systemuddannelse i Norge på markant kortere tid end et normalt uddannelsesforløb, og danske medarbejdere deltager fortsat i norsk videreuddannelse og øvelsesaktivitet.
Det første hold danske NASAMS-besætningsmedlemmer er nu uddannet af danske instruktører. Dermed har Air Defence Wing opnået en større grad af selvstændighed i uddannelsen, hvilket er vigtigt, hvis enheden skal vokse hurtigt og samtidig fastholde den nødvendige operative standard.
Det dansk-norske samarbejde har også industriel betydning. NASAMS er udviklet af norske Kongsberg i samarbejde med amerikanske Raytheon og er konstrueret som en åben, modulær løsning. Det giver mulighed for at kombinere forskellige radarer, kommandosystemer, affyringsenheder og missiltyper, afhængigt af den konkrete opgave.
Flere systemer skal skabe et lagdelt forsvar
Det leasede NASAMS-system er begyndelsen på en bredere dansk opbygning. Air Defence Wing forventer at modtage tre nye jordbaserede luftforsvarssystemer i løbet af det kommende år og året efter. Det drejer sig om IRIS-T, VL MICA og SAMP/T, som tilsammen skal kunne håndtere trusler på både kortere og længere afstande.
Opbygningen peger mod et lagdelt luftforsvar, hvor flere systemer supplerer hinanden. Det er væsentligt, fordi moderne lufttrusler spænder fra droner og krydsermissiler til fly og ballistiske missiler. Ingen enkelt løsning kan dække hele spektret, og effekten afhænger derfor både af våbensystemerne og af evnen til at forbinde sensorer, beslutningstagere og affyringsenheder.
For dansk forsvar og industri er den operative milepæl derfor større end indfasningen af én launcher. Den etablerer en organisation, en uddannelsesstruktur og en teknisk ramme, som de kommende systemer skal bygges ind i. Samtidig skaber den behov for langsigtet vedligeholdelse, reservedele, software, kommunikation og integration – områder, hvor danske leverandører potentielt kan spille en rolle i den samlede forsyningskæde.
Kapaciteten skal fortsat modnes
Air Defence Wing er vokset hurtigt, men enheden er fortsat under opbygning. Personel uddannes parallelt, nye funktioner etableres, og erfaringerne fra hver øvelse omsættes til nye procedurer. Den nuværende operative evne skal derfor ses som et vigtigt trin i en flerårig proces frem mod en mere omfattende og robust dansk luftforsvarsstruktur.
Alligevel er statusændringen konkret: Danmark har nu soldater, der kan deployere og betjene et jordbaseret missilluftforsvar, og som kan uddanne nye kolleger på systemet. Det giver et operationelt fundament for de betydelige investeringer i luftforsvar, der følger i de kommende år.
Ingen har kommenteret.
Vær den første til at lave en kommentar.