Danmark og Ukraine åbner for fælles forsvarsproduktion

Danmark og Ukraine har indgået et strategisk partnerskab, der skal udvide samarbejdet om forsvar, sikkerhed, teknologi og innovation. Aftalen åbner blandt andet for tættere forbindelser mellem danske og ukrainske forsvarsvirksomheder samt nye samarbejder om droner, luft- og missilforsvar, kunstig intelligens og elektronisk krigsførelse.

Partnerskabet skal både styrke Danmarks adgang til ukrainsk teknologi og give ukrainske virksomheder bedre muligheder for at samarbejde med danske og europæiske aktører. Dermed kobles Ukraines operative erfaringer og høje udviklingstempo tættere sammen med den danske forsvarsindustri og Forsvarets kommende materielbehov.

Ukrainsk teknologi kan anskaffes til Danmark

Et centralt element er at reducere de barrierer, som i dag kan stå i vejen for danske anskaffelser af ukrainsk teknologi og materiel. Ukraine har under krigen udviklet og tilpasset militære løsninger i et tempo, som traditionelle europæiske indkøbssystemer har haft vanskeligt ved at matche.

Forsvarsminister Jeppe Bruus fremhæver, at aftalen kan åbne for leverancer af omkostningseffektive og højteknologiske kapaciteter til Danmark. Samtidig skal danske og europæiske virksomheder kunne indgå i udviklings- og produktionssamarbejder med ukrainske partnere.

“Det giver kampkraft i både Danmark og Ukraine,” siger forsvarsminister Jeppe Bruus om det tættere industrielle samarbejde.

Fælles produktion i Danmark

Aftalen omfatter også muligheder for fælles produktion og teknologiudvikling. Der lægges særlig vægt på at etablere ukrainske forsvarsvirksomheder i Danmark gennem “Build with Ukraine”-initiativet. Det kan på længere sigt skabe nye produktionsmiljøer, leverandørrelationer og arbejdspladser i den danske forsvarssektor.

For Danmark handler samarbejdet samtidig om forsyningssikkerhed. En større produktionskapacitet på dansk og europæisk jord kan reducere afhængigheden af få internationale leverandører og gøre det lettere at opskalere leverancer i en krisesituation.

Droner, AI og elektronisk krigsførelse

Droner får en fremtrædende plads i aftalen. Ukraine har opbygget omfattende erfaring med hurtig udvikling, produktion og operativ anvendelse af både luftbårne og maritime ubemandede systemer. Erfaringerne omfatter også modforanstaltninger, elektronisk krigsførelse og softwarebaseret tilpasning af systemerne.

Parterne peger desuden på luft- og missilforsvar, kunstig intelligens og elektronisk krigsførelse som prioriterede områder. Den overordnede aftale skal derfor følges af mere konkrete underaftaler, der fastlægger projekter, finansiering, industrielle samarbejder og eventuelle anskaffelser.

Industrielt samarbejde som sikkerhedspolitik

Partnerskabet viser, at dansk støtte til Ukraine i stigende grad kombineres med langsigtet kapacitetsopbygning. Målet er ikke alene at finansiere leverancer til den ukrainske stat, men også at gøre erfaringer fra krigen til en del af udviklingen af fremtidige danske og europæiske forsvarsløsninger.

For dansk forsvarsindustri kan aftalen skabe adgang til teknologier og operative erfaringer, som ellers er vanskelige at opnå. Omvendt kan ukrainske virksomheder få adgang til europæiske produktionsmiljøer, kapital og leverandørkæder. Den praktiske betydning afhænger nu af, hvor hurtigt de varslede underaftaler bliver omsat til konkrete projekter.