FMI vælger Terma Helion til nyt nationalt anti-drone-system

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har indgået en aftale med Terma om et nyt kommando- og kontrolsystem til bekæmpelse af droner. Løsningen bygger på den danske forsvarsvirksomheds Helion-platform og skal skabe et fælles nationalt situationsbillede af droneaktivitet omkring militære områder og kritisk infrastruktur.

Aftalen markerer et vigtigt skridt i opbygningen af en mere sammenhængende dansk counter-UAS-kapacitet. I stedet for at lade sensorer og lokale systemer fungere isoleret skal platformen samle data på tværs, bearbejde oplysningerne og give operatører et fælles grundlag for at opdage, klassificere og prioritere mulige dronetrusler.

Samler eksisterende og kommende sensorer

FMI oplyser, at systemet skal kunne integrere både nuværende og fremtidige sensorer. Det er centralt, fordi den danske indsats mod droner ikke kan bindes til én bestemt radar, radiofrekvenssensor eller optisk løsning. Et åbent kommando- og kontrollag gør det muligt at kombinere forskellige leverandørers udstyr og løbende udbygge dækningen, efterhånden som trusselsbilledet og teknologien ændrer sig.

Helion skal bruge kunstig intelligens til at understøtte behandlingen af sensordata. Formålet er blandt andet at hjælpe med klassifikation og prioritering, så operatørerne hurtigere kan skelne mellem almindelig droneaktivitet, fejlregistreringer og hændelser, der kræver nærmere undersøgelse eller en egentlig modforanstaltning. Den operative beslutning vil fortsat ligge hos myndighederne.

Løsningen er dermed ikke i sig selv et våben mod droner. Den fungerer som det digitale ledelseslag, der forbinder sensorer, operatører og eventuelle effektorer. Netop denne del er afgørende i et miljø, hvor mange små mål kan optræde samtidigt, og hvor reaktionstiden ofte er kort.

National kontrol med operative data

FMI fremhæver, at Danmark med aftalen får national kontrol over operative sensordata. Det har både sikkerheds- og anskaffelsespolitisk betydning. Data om droneobservationer, sensorernes placering og beredskabets reaktioner kan være følsomme, og en nationalt kontrolleret arkitektur reducerer afhængigheden af eksterne systemmiljøer.

Samtidig skal løsningen kunne skaleres til flere geografiske områder. FMI peger på militære installationer, lufthavne, havne, energianlæg og anden kritisk infrastruktur som relevante anvendelsesområder. Det åbner mulighed for, at samme grundlæggende platform kan understøtte både Forsvarets behov og en bredere samfundsmæssig beskyttelse mod uautoriserede eller fjendtlige droner.

Dansk industriel forankring

Valget af Terma giver programmet en tydelig dansk industriel forankring. Terma har allerede aktiviteter inden for radarer, elektronisk krigsførelse og kommando- og kontrolteknologi, og Helion-aftalen samler flere af disse kompetencer i en løsning, der skal fungere på nationalt niveau.

Ifølge FMI er det desuden planen at inddrage andre danske virksomheder i den videre udvikling og integration. Det kan skabe muligheder for leverandører af sensorer, software, kommunikation, dataanalyse og modforanstaltninger. For dansk forsvarsindustri er det væsentligt, fordi counter-UAS-området udvikler sig hurtigt og ventes at få stor betydning for både militære installationer og civile infrastrukturejere.

Aftalen viser samtidig en anskaffelsesretning, hvor Danmark prioriterer en fælles arkitektur frem for enkeltstående systemer. Det kan gøre det lettere at udskifte komponenter, indføre nye sensorer og koble flere beskyttede lokaliteter på uden at opbygge særskilte løsninger fra bunden hver gang.

Den konkrete effekt vil afhænge af, hvor hurtigt platformen integreres med operative sensorer og modforanstaltninger, og hvordan ansvaret fordeles mellem de involverede myndigheder. Men med aftalen får Danmark et samlet teknologisk fundament for den videre udbygning af droneovervågning og counter-UAS-beredskab.