

Storbritannien godkender General Atomics Protector droner
Droner (UAV) 5. december 2016 0

Det britiske forsvarsministerium har netop underskrevet en kontrakt på USD 127 mio. med General Atomics til at udvikle nye UAV’er af typen Protector, som skal erstatte de aldrende modeller af Reaper, som på nuværende tidspunkt anvendes af det britiske flyvevåben.
Ifølge den indgåede aftale skal General Atomics udstyre deres kommende droner med eksisterende droneteknologi til det britiske flyvevåben (Royal Air Force). Kontrakten er en del af Storbritanniens plan om at erstatte deres flåde af 10 Reaper UAV med 20 stk. af den kommende Protector variant. Den britiske forsvarsminister, Michael Fallon, udtaler i en pressemeddelelse:
Storbritannien står overfor trusler der er i konstant udvikling og vi må se mod innovative løsninger for at forblive foran vores fjender.
Designet af Protectors vil være baseret på General Atomics Predator B drone, som også er kendt som MQ-9 Reaper. UAV’en kan både bruges i kampsituationer såvel som til indhentning af efterretninger, overvågning og i rekognosceringsmissioner (ISR).
En fordobling af vores investering i en droneflåde vil substantielt forøge både efterretningsindhentning og firepower for RAF (red. Royal Air Force).
De opdateringer betyder, at den næste generation af GA droner vil inkludere avancerede billedeanalyse og styrket datalink-teknologi. Det britiske forsvarsministerium har officielt planer om at armere Protector dronerne med landets nye Brimstone 2 missiler og Paveway IV laser-guidede bomber.
Ingen har kommenteret.
Vær den første til at lave en kommentar.