USA giver Moon Express tilladelse til at lande på Månen USA giver Moon Express tilladelse til at lande på Månen
USA giver for første gang en privat virksomhed, Moon Express, tilladelse til at lande på Månen. Missionen i 2017 er første led i en... USA giver Moon Express tilladelse til at lande på Månen

USA giver for første gang en privat virksomhed, Moon Express, tilladelse til at lande på Månen. Missionen i 2017 er første led i en kommerciel udnyttelse af Månens ressourcer, som forventes at være kick-startet til et nyt rumkapløb, der modsat tidligere vil bestå af private virksomheder.

Moon Express skriver i en pressemeddelelse, at man allerede til næste år forventer at sende et rumfartøj til Månen. CEO for Moon Express, Bob Richards, udtaler:

Godkendelsen af Moon Express’ 2017-mission er en skelsættende beslutning af USA’s regering og en stifinder for den private sektors kommercielle missioner udenfor Jordens kredsløb.

Tilladelsen falder efter at man gennem længere tid har konsulteret de amerikanske luftfartsmyndigheder FAA, Det Hvide Hus, Det amerikanske indenrigsministerium samt det amerikanske rumagentur NASA.

Moon Express har sat sig et ambitiøst mål om at drive minedrift på Månens overflade. Det første skridt mod dette er dog at sende fartøjet MX-1 afsted til Månen, som er et landingsmodul med en egenvægt på ca. 10 kg. MX-1 fartøjet deltager i Google Lunar X Prize, som er en konkurrence om at være de første til at sende et privatfinansieret fartøj til Månen. Men for at vinde konkurrence, skal man lande på overfladen inden 31. december 2017, som er deadline for at kunne påkalde sig vinder. Bob Richards udtaler i denne forbindelse:

Vi kan nu frit sætte sejl som opdagelsesrejsende til Jordens ottende kontinent, Månen, og søge ny viden og ressourcer, der kan udvide Jordens økonomiske sfære, til hele menneskehedens fordel.

Det kræver dog en raket at nå til Månen, der kredser om Jorden i en afstand på mellem 356.000 km og 406.700 km.
Men allerede i december sidste år annoncerede Moon Express, at de havde booket en billet om bord på den eksperimentelle raket Electron, som er bygget af raketfirmaet Rocket Lab.

Moon Express kan starte privat rumkapløb

Beslutningen om lade Moon Express lande på Månen er særlig interessant, fordi USA skal garantere, at de overholder alle regner i den såkaldte Ydre rum-traktaten (U.N. Outer Space Treaty), som er en international aftale, der instruerer lande i, hvordan de skal gebærde sig uden for Jordens atmosfære.

Men Moon Express har tilsyneladende selv udarbejdet en udførelig gennemgang af, hvordan de overholder reglerne, og det antages derfor, at de har afsløret mange detaljer omkring missionen for at få den amerikanske godkendelse i hus.

Det helt store spørgsmål lige nu er, hvordan de andre rumnationer forholder sig til den amerikanske godkendelse af Moon Express, som kan være begyndelsen på et privat rumkapløb.

Indslag om Moon Express

Ingen har kommenteret.

Vær den første til at lave en kommentar.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *